Videoer om, hvordan man skaber et bonsaitræ, føles som torturvideoer
Progresstimist
Posts
Jeg synes at for meget demokrati tit står i vejen for de virkelig fede oplevelser.
Hvis alle skal blive enige om et festtema, bliver det noget kedeligt og uoriginalt såsom pirattema eller 80'erfest, fordi det er set før og flertallet kan forestille sig det.
Men hvis man derimod har en festdiktator, der siger, at alle skal klæde sig ud som D-Devils, selvom ingen kender det endnu, så får man en meget federe fest.
Elsker lyden af norske og svenske piger som har boet i Danmark i et par år og som taler dansk men kun lige akkurat nok dansk til at ingen danskere misforstår dem. Det er ASMR. Det lyder så lækkert. Det er svært at beskrive
Jeg er begyndt at trolle ejendomsmæglere på Instagram lidt. Ved godt det er nederen. Men lejlighederne er bare så dyre at man er nødt til at punktere stemningen lidt med noget humor.
Det er sådan noget med at skrive, at man byder en milliard. Eller skrive fjollet i stedet for "mere info".
Hvis alle troller lidt, kan det være at de stopper med alle de dumme skuffe(nde)sager. Måske falder priserne også. Ej. Det gør de nok ikke. Men noget må ske.
Jeg er i hvert fald ikke blevet blokeret endnu.
I forgårs sov jeg hjemme hos nogen, som bor i et nybygget hus og synes alt, der er produceret før år 2016 er suspekt.
I dag var jeg ude at hænge ud med/hjælpe nogle håndværkere, som er i gang med at lave et proof of concept på, hvordan man kan genopbygge Børsens trækonstruktion med datidens byggemetoder. Og de synes at alt nybyg er suspekt.
Jeg elsker når weekender har et tema
Kender I det, når man lige har fået en masse råd om seriøse emner (såsom børneopdragelse eller porteføljestyring), der lød rigtig godt, men til allersidst finder man ud af, at ens samtalepartner stadig tror, at regnorme bliver til to, når man skærer dem over?
Skal man så bare forkaste alt det, de sagde før?
Hvis de stadig tror på det, hvad kunne de ellers så finde på at tro på? Hvilke tvivlsomme kilder har de konsulteret for at give mig de oprindelige råd? (før jeg opdagede det med regnormen)
Min andelsboligforening fik skiftet de 50 år gamle dørklokker for 12 år siden. De fejlede ikke noget, udover at fronten var blevet lidt bulet med tiden. Nu skal dørklokkerne skiftes fordi softwaren er forældet og firmaet bag ikke længere producerer den model.
Kan man få en ikke-smart dørklokke til etageejendomme, der ikke er totalt overengineered? Nej.
Så nu står den på subscription-based dørklokke resten af bygningens levetid.
Man skal virkelig tænke over, hvilken teknologi, man smider i sine permanente installationer. Jeg er lige vågnet op i min venindes nybyggede hus, og jeg ser så mange ting, der vil gå i stykker indenfor en årrække.
- Blinders til nogle af vinduerne er styret af en touch screen på væggen
- dørtelefonen kræver en app
- alle gulve er helt ens
- ingen overhang på taget
Jeg kan ikke beskrive det bedre end at jeg føler, at størstedelen af de nye huse minder om den her HP-printer.
Hvorfor er højreorienterede egentlig så meget imod dobbeltbeskatning? Og hvad tæller i øvrigt som dobbeltbeskatning?
Ved godt det her ikke er det bedste forum at spørge, men måske har nogen et godt svar