Post #1588758
2026-04-17 06:54 UTC
Derudover er jeg blevet færdig med at læse to meget forskellige værker, fra samme tidsperiode, men skrevet i hver sin del af verden. Det ene er La luna e i falò af Cesare Pavese, Månen og bavnerne på dansk, fra 1950, og det andet er Kærlighed i en faldende by: Shanghairomancer af Eileen Chang, skrevet i 1943/44. Begge to har fået mig til at tænke over det litterære sprogs relation til den verden, sproget beretter om.
3/n
Replies (1)
-
@saederup@helvede.net 2026-04-17 07:02
Da jeg begyndte på Pavese, kunne jeg med det samme mærke, at her var en forfatter, som var meget bevidst om sit sprog, og hvilke ord han ville bruge. Derfor brugte jeg også min ordbog langt hyppigere, end jeg normalt gør, når jeg læser på et fremmedsprog. Alligevel var det tydeligt, at selv med en ordbog så var der ting, jeg havde meget svært ved at se for mig, fordi jeg ikke kender det landskab, som er så centralt for hele bogen. 4/n