Elektrine lite

← Feed

Camlarsch

Camlarsch@helvede.net

<p>Bogelskende og skeptisk og sorthåret og hurtig.</p>

Posts

  • Post #1106753

    Jeg er taget til Norge, hvor jeg følges med Einar Z. Olsen op gennem årtierne i Valgdage af Jan Kjærstad, som jeg vist ikke har læst noget af siden 90’erne (Forføreren og De to opfølgende). Den er både god og irriterende (lidt for ført hånd og for lidt tillid til, at læseren kan læse mellem linjerne). #fredagsbog

  • Post #1071220

    Løgplantelogik: Jeg kommer til tiden, men jeg bestemmer selv hvor. Så nu har vi en påskelilje i kanten af vores terrasse, hvor der altså ikke har været nogen før. Vi er heller ikke sikre på, hvor tulipanerne egentlig dukker op hvert år. (Især den ene, der ikke er rød. Den flytter rundt hvert år.) Det bestemmer de selv.

  • Post #790163

    Mens jeg venter på endnu et Leaphorn and Chee-bind fra biblioteket, har jeg læst En afgrund af synd af Linda Castillo, der også er del af en serie. Castillos serie foregår i amish-USA, og man følger politichef Kate Burkholder, frafalden amish. Denne var 17. bind i serien og lidt meh. Der kom ikke så meget energi fra sammenstødet af amish-kultur og omgivende verden, som der gjorde i starten af serien. #fredagsbog

  • Post #790161

    Det er #verdenspoesidag, så her får du et uddrag af et af de røde, sommerfugleformede digte fra Mette Moestrups Butterfly Nebula. Digtene i samlingen væves sammen af natur, sygdom, naturvidenskab, historie, kultur og nogle af dem er breve til Hashimoto, der var opdager af en stofskiftesygdom, som Moestrup har.

  • Post #790160

    Du skulle tage i skoven! Der er pænt i dag!

  • Post #652018

    Jeg har bestilt et af de nye Basiskort, der erstatter Rejsekortet. Til daglig har jeg pendlerkort, så jeg skal kun bruge basiskortet, når jeg rejser på andre strækninger. Og derfor glemmer, glemmer og glemmer jeg at tjekke ud, de få gange jeg skal. 🙄 Og har derfor brugt Check udvej-muligheden, når glemt. Men se nu: Man skal RINGE, hvis man glemmer at tjekke ud med basiskortet. 😖

  • Post #652017

    Er du helt casual med serielæsning? Eller kommer du til at læse helt vildt mange bind i træk, som jeg gør? Jeg er på bd. 11 i serien om Leaphorn og Chee af Tony Hillerman og underholdes stadig fint med at opklare mord og få viden om Navajo-kultur mellem og på linjerne. #Fredagsbog

  • Post #449322

    Mens jeg venter på de næste bind om Chee og Leaphorn i Navajo Nation, som jeg har bestilt på biblioteket, har jeg taget hul på Butterfly Nebula af Mette Moestrup. Digte om stofskifte, syner og sygdom, hvor naturvidenskabelige elementer, fænomener og begreber på en eller anden måde fylder og bliver til lyde, magi, krop og ... sommerfugle. #fredagsbog