Elektrine lite

← Feed

@dyrenesdetektiv@veganism.social

2026-08-05 08:40 UTC

🐷 I november 2025 blev der afholdt en demonstration foran Folketinget som reaktion på dokumentaren 'Hvem passer på grisene 2'. Der var seks talere, hvor af en af dem var dyreretsaktivisten Pelle. Link til talen. Den er for stor til denne platform: https://dyrenesdetektiv.dk/nextcloud/index.php/s/keymoijfMRCQsXx Pelles tale var så kontroversiel i manges ører, at de forlod demonstrationen. Næsten halvdelen forlod demonstrationen under Pelles fem minutter lange tale. Bagefter blev vi kontaktet af flere utilfredse mennesker, der skældte os ud og krævede, at vi ikke lagde talen op på de sociale medier. De mente, at det ville ødelægge sagen. Vi diskuterede internt om det var en god ide at lægge den op, og det endte med, at vi ikke fik lagt den op, fordi vi blev i tvivl og der gik strategi i den, og tiden gik og der kom demonstrationer i Århus og Odense, der tog vores fokus. På det sidste har vi kunnet mærke, hvordan bevægelsen er gået i stå. Det er begyndt at handle om drikkevand og eksport, og Dyrevelfærdsministeren virker ret passiv, og det er på tide at få rusket op i tingene og få dyrenes rettigheder på dagsordenen igen. Vi tror der er mange der har brug for at høre hvad Pelle har at sige. Husk også, at hvis du vil gøre noget for dyrene og tale deres sag, så kræver det ikke mere end dig selv og et hjemmelavet skilt foran en slagter eller et supermarked. Hvis du ikke er klar til at gøre det alene, så er der dyrefrigørelsesmarch den 29. august i København. Det starter kl 14:00 foran Landbrug og Fødevarer på Axeltorv. Det er super vigtigt, at du kommer. Pelle slutter talen med ordene: "Veganisme betyder angreb". Vi har spurgt ham om hvad han mener med det. For ham betyder det, at man som minimum skal blande sig i hvad andre mennesker spiser.

Replies (0)

No replies.