Elektrine lite

← Feed

@tanyakaroli@expressional.social

Post #4351598

2026-08-03 09:48 UTC

Med alle de dårlige oplevelser man kan have i diverse forretninger, er det værd at fremhæve de gode - og hyggelige! Jeg har lige været et smut inde i byen på et par ærinder: Først hos Den Kinesiske Butik i Rosengården for at købe en ny brødkurv. Damen derinde var sød, effektiv og smilende - og spurgte om hun måtte give mig en lille folder med? Ja da, og af den fremgik det at de havde 50-års jubilæum sidste år! “Næsten lige så gammel som mig”, grinede jeg, og ønskede hende tillykke. Først ved hjemkomst fik jeg læst folderen og kunne se at damen var den ene ejer. Rent familieforetagende ♥️ Dernæst var jeg hos Skindhuset i Skindergade (yes!) for at høre om jeg kunne få lavet ny rem til et bæltespænde jeg holder meget af (gammelt genbrugskøb jeg har arvet fra min mor, se billede). Det kan de godt, men ikke i et tilsvarende materiale, det bliver præget læder i stedet. Kompetent og imødekommende betjening af den unge, svenske kvinde dernede - jeg elsker når vi kan tale skandinavisk sammen! ♥️

Replies (1)

  • @nerdd@mstdn.social 2026-08-03 10:06

    @tanyakaroli@expressional.social En tangent: Orv, nu blev jeg nysgerrig på bæltespændet, fordi desginet er nærmest magen til det, som Det Danske Spejderkorps bruger i deres bælter. Det ser ud til, at det er brugt af ganske mange forskellige spejderkorps i forskellige lande. Mit spejderbælte, som nu er helt mørkebrunt og patineret (og virkelig fint og uopslideligt), ligger hjemme ved mine forældre. DDS'ernes bælte: https://www.spejdersport.dk/dds-3-delt-spejderbaelte

    Open ##4351597