@nickfrederiksen@expressional.social
Post #4194009
2026-07-29 10:45 UTC
Så har jeg, helt officielt, bidraget til Vikingemuseet Ladby! Jeg har været med til at lave noget understøttelse til deres kajakbro. Ikke det store, men det er bedre end ingenting.
Og så fik jeg hilst på museumsdirektøren, Mette Ladegaard Thøgersen, og blev lidt klogere på planerne for Museum Østfyn.
Der er et ønske fra Ladby om at få erstattet det gamle telt, som skibet opbevares i om vinteren og hvor man udfører vedligehold, med en rigtig naust af træ. Men det er ikke sådan ligetil. I øjeblikket er man i gang med Nyborg Slot som fylder en del. Man har dog en pose penge til nogle naturprojekter i Ladby bla. Men der mangler godkendelse fra kystdirektoratet omkring byggeri nær kysten og så en ændring af lokalplanen før noget overhovedet kan sættes i gang. Desværre.
Men Museum Østfyn vil rigtigt gerne.
Jeg kan så melde at Nyborg Slot, efter planen, skulle åbne igen i august 2028.
Replies (0)
No replies.