Elektrine lite

← Feed

@RLFP@infosec.exchange

Post #3881939

2026-07-17 09:36 UTC

Tredje (dag) etape var en lille tur fra Ry til Silkeborg. Sammenlagt skulle dette være omkring 25 km, men det afhænger af hvor man vælger at sove og den slags. Sammenlignet med de første to dage var skulle det være en kortere dag, men vi endte alligevel med at nærme os de 30 km da vi valgte at gå ud at spise. På hjemmesiden er dette stræk delt i to, men reelt ville jeg mene at man får tæt på de samme oplevelser ved begge, så det hele på én gang. Vi har gået dette stræk før og det er flot. Man kan stoppe et par steder og købe sig en is eller lignende, hvis det er en vigtig del af vandreturen. Selve Gudenåstien lægger op til at man bliver ved vandet og ikke vader op på hverken Himmelbjerget eller Store Knøs, men har man lysten til den del skal man følge Aarhus-Silkeborg ruten når man møder den. 6/7 - jeg kommer til at gå den igen, men jeg kommer også til at gå til købmanden igen. God dag, hvor vi ikke følte at vi gik så langt. 6/11

Replies (1)

  • @RLFP@infosec.exchange 2026-07-17 09:36

    Fjerde (dag) etape var Silkeborg til Kongensbro. Dagen bød på ca. 24 km langs Trækstien, der overlapper identisk med Gudenåstien fra Silkeborg. Silkeborg til Svostrup Kro, en tur på en smule asfaltstier der bliver til grusstier er ganske fornøjelig, men meget det samme. Mangler man noget at spise når man når til Svostrup Kro skal man nok forvente at de påstår at alle borde er reserveret, men de fandt da os et bord til et hurtigt stykke smørrebrød. 4/7 - fin vandring, uden udfordringer. Svostrup Kro til Kongensbro fortsætter på grusstier, men ingen travle veje i nærheden, hvilket giver mulighed for lidt mere ro. Som dagens første stræk går man hele vejen helt ned til åen. 4,2/7 - lidt bedre end dagens første stræk, men ingen mulighed for at stoppe for at få en is før man når Kongensbro Kro. Rolig dag hvor benene fik mere tid at restituere. 7/11

    Open ##3881947