@dyrenesdetektiv@veganism.social
2026-05-17 06:38 UTC
🐷 Sofari er en dag om året, hvor økologiske svineproducenter inviterer inden for i svineproduktionen og viser det økologiske griseliv frem.
Vestergaard Økologi med svineproduktion i Sunds og Holstebro er et af stederne, der viser en af deres besætninger frem. Deres grise sælges som økologiske, med tre grønne hjerter og med mærket ‘Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’.
Men Dyrenes Detektiv har modtaget to kontrolrapporter med dokumenteret dårlig dyrevelfærd fra deres besætninger.
I 2022 konstaterede Landbrugsstyrelsen at 550 grise ikke have fået rode- og beskæftigelsesmateriale. Sagsnummer 21-71240/K-004026.
I 2025 manglede ni søer grovfoder, og arealkravet var ikke overholdt for 80 grise. De samme 80 grise havde ikke tilstrækkelig tør liggeplads til at de alle kunne ligge ned samtidig. Sagsnummer 24-70156-003664.
De sælger stadig deres grise med økologi-mærket, med tre grønne hjerter og som Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.
Bertram Landbrug er et andet af stederne man kan besøge. Deres grise sælges også som økologisk, med tre hjerter og som Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. De har altså alle de mærker, der tyder på god dyrevelfærd. Men det betyder jo ikke, at der altid er god dyrevelfærd, og Dyrenes Detektiv har da også fået aktindsigt i en kontrolrapport, der burde få de fleste til spærre øjnene op.
Landbrugsstyrelsen tog i februar 2022 svineproducenten i at have kastreret hangrise ulovligt. Hangrise må kun kastreres i deres første leveuge, men hvis det sker efter syv dage skal gøres af en dyrlæge. Dagen før kontrollen var 16 kuld grise kastreret af svineproducenten i deres 5 leveuge. Det er et lovbrud.
Bertram Landbrug mistede ingen af dyrevelfærdsmærkerne på trods af lovbruddet og bruddet på løftet om god dyrevelfærd.
De sælger stadig deres grise med økologi-mærket, med tre grønne hjerter og som Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.
Sagsnummer: 22-71242/K-000255.
Læs mere på hjemmesiden.
https://dyrenesdetektiv.dk/2026/05/17/sofari-i-dag-vises-oekologiske-grise-frem/
Replies (0)
No replies.