Elektrine lite

← Feed

@dyrenesdetektiv@veganism.social

2026-05-19 06:59 UTC

Støt borgerforslag 🐷🐰🐮 Danmark har rundet en milepæl for dyrevelfærden. I starten af 2026 opnåede det populære borgerforslag mod industriel svineproduktion de nødvendige 50.000 støttere, hvilket gør det til det næstmest støttede borgerforslag i ordningens historie. Det er et klokkeklar signal fra befolkningen om, at den nuværende behandling af produktionsdyr har nået grænsen. Men svineproduktionen står ikke alene i danskernes søgelys. En gennemgang af borgerforslagene viser en massiv bølge, hvor borgerne systematisk bruger Christiansborgs direkte demokrati til at råbe politikerne op. Fra krav om total udfasning af konventionel kyllingeproduktion og stop for udvidelser af gylleproducerende industrilandbrug, til beskyttelse af vilde dyr mod indhegning og fyrværkeri, er tendensen klar: Danskerne vil have reel forandring for dyrene. I en artikel på hjemmesiden dykker Dyrenes Detektiv ned i de vigtigste borgerforslag, der lige nu mangler din støtte. Vi ser hvordan den folkelige modstand mod udnyttelsen af dyr vokser, og hvorfor politikerne på Christiansborg ikke længere kan ignorere de mange tusinde underskrifter. https://dyrenesdetektiv.dk/2026/05/19/stoet-borgerforslag-borgerne-kraever-handling-for-dyrene/

Replies (0)

No replies.